Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Velkommen til mellemtrinnet

Velkommen til mellemtrinnet

Blågård Skoles mellemtrin dækker over 3., 4. og 5. årgang. På mellemtrinnet arbejder vi hver dag for at styrke og understøtte elevernes læring og trivsel i en spændende og udviklende tid, der byder på nye sociale og faglige indtryk.  

Nye indtryk i trygge rammer

På mellemtrinnet hjælper vi børnene godt ind i de nye rammer i skiftet fra indskoling til mellemtrin. Børnene vil møde nye lærere, men vi ser det også som en kvalitet, at velkendte lærere, der kender børnene godt, følger dem i overgangen fra indskoling til mellemtrin. Børnene får også nye spændende fag, såsom håndværk og design, madkundskab og svømning samt tysk eller fransk. 

Øget selvstændighed og det gode forældresamarbejde

Mellemtrinnet er en tid, hvor børnene oplever, at de faglige krav øges samtidigt med, at de har friere rammer end tidligere. Dermed øges børnenes selvstændighed – fagligt såvel som socialt.

Vores elever på mellemtrinnet vil fx få større selvstændighed, når det gælder at tage ansvar for skolelivet, skoletasken, lektier og hvad der sker på skolen generelt. Her er et positivt og stærkt forældresamarbejde et meget vigtigt element i at skabe de bedst mulige forudsætninger for børnenes udvikling og trivsel. 

Det gode skoleliv

For alle børn gælder det, at god social og faglig trivsel er hinandens forudsætninger for skabe et godt skoleliv. Derfor arbejder vi meget med, hvordan eleverne dels udvikler sig socialt og indgår i gode relationer, og dels hvordan de trives godt, både når det gælder de faglige udfordringer, de fysiske rammer, den struktur og de forventninger, som eleverne møder på Blågård Skole.

Traditioner på mellemtrinnet

Vi har en masse gode traditioner, som skaber fællesskab og ryster os godt sammen på mellemtrinnet og på tværs af resten af skolen.

Luciaoptog er en tilbagevendende tradition på mellemtrinnet, og hvert år står vores 4. årgangselever for et smukt arrangement, hvor vi fejrer Lucia og hendes gode gerninger. 

Vi har en også en masse andre sjove årlige traditioner:
•    Lejrskole på 3 dage med 2 overnatninger
•    Skolernes motionsdag dagen inden efterårsferien 
•    Klippeklistredag
•    FNs børnerettighedsdag
•    Skolernes skakdag
•    Fastelavn
•    Skolens fødselsdag 
•    Projektuge, hvor vi arbejder på tværs af skolen, som afsluttes med en sommerfest