Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

En dag i Stjernestøv

Et udviklende og balanceret fritidsliv i hverdagen

I Stjernestøv skal alle børn have et godt og aktivt fritidsliv, hvor de kan lege, skabe venskaber, få interesser og opleve at have det sjovt i nogle trygge børnefællesskaber.

I Stjernestøv har børnene årgangsbaser, der består af velkendte børn og medarbejdere. 0.-2. årgang har deres stjernebase i Hans Tavsens Gade og 3. årgang har deres stjernebase i Capella på Kapelvej. Når børnene får fri fra skole, bliver de hentet af en medarbejder fra deres stjernebase, som fortæller om dagens aktiviteter og støtter børnene i at vælge, hvad de har lyst til at lave. Nogle har måske lyst til at sidde og tegne i stjernebasen og tale med en medarbejder om skoledagen, weekenden eller noget andet, mens andre kan have lyst til at drøne ud og spille bold eller gå i kreaværkstedet.

Hverdagen i Stjernestøv er planlagt med udgangspunkt i børnenes behov. Børnene må selv bestemme, hvilke aktiviteter de vil være en del af, men medarbejderne i hele huset har altid et blik for at hjælpe dem i gang. Vi har aktiviteter og værksteder, som summer af energi hele eftermiddagen og de er altid planlagt med udgangspunkt i børnenes interesser og behov. 

I Hans Tavsens Gade har vi flere kreative værksteder, konstruktionsrum med Kappla-klodser og LEGO-rum, et motorikrum, teaterrum og masser af hyggelige rum med mulighed for både børne- og vokseninitieret spil og leg. Børnene kan frit bevæge sig rundt i husets værksteder og aktivitetstilbud. Der er også en stor legeplads, hvor der kan køres på mooncars, cykler og rulleskøjter, spilles bold eller laves bål i Haven. Vi bruger de to gymnastiksale til pædagogisk idræt. Medarbejderne skaber samværsformer der er støtter alle børn i at have aktiv deltagelsesmulighed i inkluderende fællesskaber på tværs af årgangene. 

I Capella har vi har en skøn naturlegeplads med forhindringsbaner, bålplads og boldbane. Vi har også et kaninskur med nogle søde tamme kaniner. Indendørs  har vi en børnebestyret café, kreative værksteder, et musiklokale og et spillerum med bordtennis og airhockey. Capella huser også et klubtilbud for 4. og 5. klasser fra Blågård Skole og vi arbejder sammen på kryds og tværs, så børnene er i et aldersintegreret børnemiljø. I Capella samler vi hver dag forældrenes telefoner ind, så børnene kan koncentrere sig om leg, aktiviteter og samvær. 

I skoleferierne er hele Stjernestøv i Capella.

Rundvisning

Hvis du ønsker en rundvisning, kan du kontakte: 

KKFO-Leder Nanna Lauesgaard, f66c@kk.dk