Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Faglige indsatser

Eleverne finder nemmere rytmen, når lærerne går i takt

Hvorfor må jeg drikke vand i matematiktimen, når jeg ikke må i dansk? Hvorfor må jeg ikke gå på toilettet i dine timer, når jeg må i andres? Vi behøver ikke selv at feje, det gør vores lærer for os.

Misforståelser kan opstå, fordi vi som lærere er forskellige og ikke altid tænker over det. Måske går vi ubevidst ud fra, at vores kolleger håndterer hverdagen lige som os selv, måske har vi en formodning om, at eleverne godt forstår vi er forskellige og egentlig synes det kan være helt rart. Nogle elever trives med forskellige retningslinjer, mens det for andre kan være årsag til forvirring og utryghed.

Faglighed og trivsel går hånd i hånd og derfor har vi på Blågård Skole flere indsatser i gang, der med afsæt i vores mange forskellige måder at tænke undervisning på, prøver at finde sammen om en fælles puls og nogle fælles rammer. 

Nogle af de tiltag vi har fokus på lige nu er:

•    Klasseledelse: Alle lærere arbejder med at skabe fælles retningslinjer for hvordan en lektion begynder, gennemføres og afsluttes. Vi kigger sammen tilbage på, hvad vi lærte sidst og vi prøver at aktivere den viden eleverne allerede har, inden vi kaster os ud i det nye, vi skal arbejde med. Er der for eksempel ord eller begreber, som eleverne har brug for at kende til? Afslutningsvis bestræber vi os på en kort evaluering og oprydning inden næste lærer kommer ind og overtager klassen.