Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Sammenlægning af klasser

Ændring i elevtal kan af ressourcemæssige årsager nødvendiggøre klassesammenlægning, og pædagogiske årsager kan nødvendiggøre ny klassedannelse.  Skoleledelsen træffer efter drøftelse i skolebestyrelsen beslutning om sammenlægning af klasser.  Procedure for sammenlægning:

Hensigten er:

At der på baggrund af dialog med elever og forældre dannes nye velfungerende klasser, hvor alle elever trives.

I samarbejde med lærere og pædagogerne fordeler ledelsen eleverne i de nye klasser under hensyn til bl.a. 

Lige store klasser

Ligelig kønsfordeling

Elevernes faglige niveau – mulighed for modspil

Elever med særlige behov

Eksisterende venskaber/relationer og muligheden for nye

Sociale kompetencer

Det betyder:

Når beslutningen er taget inviterer skoleledelsen i samarbejde med kontaktforældrene i de pågældende klasser til informationsmøde for forældrene om baggrunden for ændringen og plan for sammenlægningen. Her har forældrene mulighed for komme med kommentarer og ønsker til processen.

Snarest efter at de nye klasser er dannet, informeres elever og forældre om fordelingen.

Samarbejdet mellem de klasser, som skal sammenlægges intensiveres, og der foretages evt. en glidende integration i den nye klasse.

Der sættes sociale aktiviteter i værk i de nye klasser, som har til formål at ryste klasserne sammen, skabe tryghed og selvværd for den enkelte elev, opbygge gode relationer blandt eleverne, skabe et positivt læringsmiljø og udvikle sociale færdigheder hos den enkelte.

Godkendt i skolebestyrelsen den 10. marts 2015